Forside
Om VBC
Grøn skole

Vejen Business College, den bæredygtige og grønne merkantile skole

Vejen Business College har siden skoleåret 2020/2021 været certificeret Grønt Flag – Grøn Gymnasieskole  og derved fået tildelt Friluftsrådets Grønne Flag, som er med til at give skolen en synlig grøn profil. Som et led i certificeringen har fokus især været på undervisning i bæredygtighed, men der er også blevet skabt en mere bæredygtig organisation med en mere bæredygtig skoledrift, hvor der er implementeret udviklingsprojekter og etableret partnerskaber.

På VBC er visionen at styrke skolens grønne profil gennem et bæredygtigt uddannelsesmiljø, hvor elevernes bevidsthed udvikles i forhold til bæredygtig adfærd og forbrug på individ-, virksomheds- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt. Elever, ansatte og ledelse skal tage ansvar og være med til at skabe en bedre fremtid for hinanden og for vores planet.

VBC har fokus på grønne løsninger for energi- og ressourceforbrug, genanvendelse og indkøb.
VBC understøtter elevernes viden og refleksion, så de kan håndtere bæredygtige dilemmaer og udvikle sig som verdensborgere.
Der arbejdes med kompetencer i bæredygtige teknologier og løsninger, der kan føre til adfærdsændring og nye faglige metoder.
VBC udvikler en skolekultur så bæredygtige værdier er tydelige for elever, ansatte, kursister, bestyrelsen og omverdenen.
Bæredygtige mål indgår i skolens udviklingsprojekter om pædagogik, didaktik og konkret erhvervsfaglig praksis.
VBC etablerer partnerskaber, der kan fremme bæredygtige mål og ideer til undervisning og drift.