Forside
Om VBC
Gennemsigtighed og åbenhed
Fællesdel
Pædagogisk udgangspunkt og praksis

Pædagogisk udgangspunkt og praksis

VBC’s pædagogiske udgangspunkt afspejler skolens værdier og vision, hvorfor disse to elementer kort beskrives indledningsvist.

VBC – vision

VBC har flg. vision: ”Vi giver lærelyst”. Dette betyder, at vi hele tiden arbejder med nye undervisningsmetoder og læringsformer i forhold til eleverne og at der samtidig satses på kompetenceudvikling af lærere, administrativt personale, ledere og selvfølgelig – og ikke mindst – elever.

VBC – værdigrundlag

VBC har flg. værdigrundlag (samlet under betegnelsen ASTON ), som VBC forventer at alle ansatte og elever respekterer:

  • Ansvarlighed
  • Samarbejde
  • Tillid
  • Ordentlighed
  • Nærvær

Ansvarlighed

Er blandt andet ensbetydende med at eleverne hver især, eleverne indbyrdes og eleverne i samarbejde med lærerne udviser en fælles ansvarsfølelse overfor undervisningen.

Samarbejde

Er blandt andet ensbetydende med at eleverne forstår og accepterer hinandens kompetencer (stærke/svage sider) og udviser hjælpsomhed overfor hinanden.

Tillid

Er ensbetydende med at elever og lærere har tillid til og forventer at alle gør deres bedste.

Ordentlighed

Er ensbetydende med at eleverne leverer kvalitet overfor lærerne (f.eks. i relation til afleveringsopgaver, forberedelse og gruppearbejde) og lærerne leverer kvalitet i undervisningen (f.eks. i form af forskellige undervisningsformer og elevmedindflydelse omkring undervisningens indhold og form). Løbende evaluering af elever og undervisningen er med til at sikre denne kvalitet. Alle taler/skriver ordentligt til og om hinanden. Brug af øgenavne, skældsord og anden form for mobning er uacceptabelt. Alle udviser respekt for hinanden og giver hinanden rum for udfoldelse.

Nærvær

Er ensbetydende med at både elver og lærere viser interesse, lytter aktivt, fokuserer og er tilstedeværende i forbindelse med undervisningen.

VBC’s pædagogiske udgangspunkt

På VBC er der overordnet fokus på (sær)faglighed, tværfaglighed, differentiering og projektorientering.

  • VBC fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. Hhx lærerteam deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret (jf. udarbejdelsen og ajourføringen af studieplanen), således at eleverne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af skoleåret/-skoleforløbet.
  • VBC fokuserer på at IT prioriteres fagligt og tværfagligt. IT skal anvendes som et pædagogisk værktøj og skal inddrages i undervisningen så vidt muligt
  • VBC fokuserer på at lærerteam omkring Hhx arbejder som reflekterende team omkring udvikling af undervisning, læring og vejledning (dette sker bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen og ajourføringen af
    studieplanen)
  • VBC fokuserer på elevens personlige udvikling sideløbende med den faglige udvikling. I uddannelsen vil der således også fællesarrangementer med mere alment dannende indhold
  • VBC fokuserer på at den enkelte elevs læringsstil skal tilgodeses og at der gives den enkelte elev reel medbestemmelse, således at det også er elevens valg der bestemmer undervisningsformen og arbejdsmetoderne