Aktuelt værdigrundlag

Vision: “Vi giver lærelyst”

Forklaringen bag:
Vi (skolens samlede ansatte) skaber en fællesskabsfølelse. En fælles identitet – korpsånd. Det gør vi ved aktivt at tilføre energi gennem engagerede og motiverede medarbejdere. Vi lytter og handler. Når vi giver, skabes lysten til læring. De studerende skal derved opleve VBC som en samlet helhed, hvor vi rækker hånden frem – og samtidig fordrer en gensidig, lystbetonet kompetenceudvikling både hos elever og skolens ansatte.

VBCs værdigrundlag – ASTON

  • Ansvarlighed – fælles ansvarsfølelse for den samlede opgaveløsning. Vi hjælper hinanden i mål.
  • Samarbejde – forståelse og accept af den enkeltes kompetencer. Vi udviser hjælpsomhed.
  • Tillid – stoler på hinanden og undgår mytedannelse. Vi tror på det bedste i hinanden.
  • Ordentlighed – leverer kvalitet over for interessenter og hinanden.
  • Nærvær – viser interesse, lytter aktivt, fokuserer og er tilstedeværende.