Forside
HHX
Klager over prøver

Klage over karakterfastsættelsen/prøven

Her finder du den procedure du skal anvende, hvis du ønsker at klage over en prøve eller et prøveresultat på hhx.

(Jvf. BEK. Nr. 1018 af 25.08. 2010: ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms – og voksenuddannelser” §§ 47-54 og brev d. 25. januar 2008 fra UVM, afdelingen for gymnasiale uddannelser, Kontoret for eksamen og tilsyn: ”Procedure ved behandling af klager over skriftlige prøver).

§ 1
Klage over forhold ved prøver (mundtlige såvel som skriftlige) indbringes af eksaminanden til Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium.

Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis klageren er undergivet forældremyndighed, dvs. hvis klageren er under 18 år, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver.
Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde.

Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.

§ 2
Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:

1) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende og disses forhold til uddannelsens mål og krav.

2)Eksamensforløbet

3)Bedømmelsen

Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium indsender klager over eksaminationsgrundlaget (se punkt 1 ovenfor) til Undervisningsministeriet, hvis opgaven ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet.

§ 3
Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium afgør, om klage sagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen skal være skriftlig og begrundet. Skal sagen fremmes,
forelægger institutionen straks klagen for eksaminator og censor (er) med anmodning om en udtalelse inden for en nærmere frist på normalt højst 2 uger.

Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.

§ 4
Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:

1) Ny bedømmelse (ombedømmelse). Gælder dog ikke ved mundtlige prøver

2) Tilbud om ny prøve (omprøve)

3) At klageren ikke får medhold

Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium orienterer eksaminator og censor om afgørelsen.

§ 5
Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler.

§6
Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium senest 2 uger efter afgørelsens meddelelse

§ 7
Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums afgørelse af, om klagesagen skal fremmes eller afvises, (se § 3) kan indbringes for Undervisningsministeriet. Det samme kan Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium afgørelse vedrørende 1) ny bedømmelse, 2) tilbud om ny prøve og 3) atklageren ikke får medhold. (§ 4)

Klagen indsendes gennem Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium, der afgiver en udtalelse i forbindelse med sagens videresendelse til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriettræffer afgørelse om ombedømmelse, tilbud om omprøve eller at klageren ikke får medhold.

Fristen for indbringelse af afgørelser efter § 3 og § 4 er 2 ug er efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen

Klageren skal inden for en frist på normalt 1 uge have lejlighed til at kommentere Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums udtalelse.

§ 8
Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Hvis Undervisningsministeriet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, underretter Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Undervisningsministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og Undervisningsministeriet udpeger en ny censor.

Omprøve eller ombedømmelse skal finde sted snarest muligt. Ombedømmelsen kan resultere i en lavere karakter. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter, og hvis bevis er udstedt, skal Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium inddrage beviset og udstede et nyt bevis.

HHX_klage_ karakterfaststtelsen