EUX Business

Et EUX-forløb på business uddannelsen består af et grundforløb, et studiekompetencegivende forløb og et hovedforløb. Alle fem business-erhvervsuddannelser er tilrettelagt med et særligt EUX-forløb.

Uddannelserne er:

  • Detailhandel med specialer
  • Eventkoordinator
  • Finansuddannelsen
  • Handelsuddannelsen
  • Kontor med specialer

To uddannelser (kontor med specialer og finansuddannelsen) kan alene gennemføres som eux-forløb, medmindre du har gennemført en gymnasial uddannelse. Grundforløbet i et merkantilt EUX-forløb har samme varighed som det ordinære grundforløb i erhvervsuddannelsen. Grundforløbet varer altså 40 uger, der er delt op i to forløb på hver 20 uger.

Grundforløbet indeholder (ud over indholdet i de ordinære uddannelser):

  • Otte grundfag på C-niveau
  • Tre fag i 1. del
  • Fem fag i 2. del

Det studiekompetencegivende forløb har en varighed på et år. Det studiekompetencegivende forløb indeholder en række fag og niveauer på gymnasialt niveau, der svarer til en hf. Det kan være fag som it, matematik, finansiering og dansk på A, B- og C-niveau. Du afslutter forløbet med en gymnasial eksamen og får et bevis for, at du har opnået generel studiekompetence. Hovedforløbet i et business EUX-forløb er det samme som for de ordinære forløb.

EUX-beviset udstedes, når du afslutter EUX-forløbet.

EUX-brochure

Brochuren giver et kort overblik over indholdet i en EUX. Klik her for at læse brochuren.

EUD_overblik_skema_750px